Yoga

IMG_0576Hvad er yoga?

Yoga er en fysisk, mental og spirituel praksis. Den kan udøves på adskillige måder – indenfor utallige stilarter, men fælles for dem alle er ideen om at forene fysisk, mental og spirituel praksis. Yoga er sanskrit og betyder simpelthen at forene.

 

Nogle stikord til konkrete gevinster kunne være: øget fornemmelse af hvad der er godt og sundt for dig, øget styrke, øget fleksibilitet, forbedret evne til at slappe af/ afstresse, øget kropsbevidsthed og kontakt til forbindelsen krop/sind imellem, bedre balance, smukkere kropsholdning og forbedret koordineringsevne.

 

For mig er yoga en måde at være til stede med sig selv på – en måde hvorpå man kan være 100% nærværende og helliget det man dels gør og mærker rent fysisk,  og samtidig dels oplever og kommer i kontakt med på andre planer. Det kan være tanker, følelser, stemninger og fornemmelser af forskellig art der dukker op. Disse er ikke bare forstyrrende elementer, men vil kunne integreres – og ”processes” i yoga-udøvelsen, som for mig at se er et meditativt frirum, hvor der ikke er nogen dagsorden – ikke noget mål, ikke noget rigtigt og forkert – men netop RUM til fordybelse og undersøgelse.

Og det er det jeg ønsker at give videre med min undervisning! At tilbyde et rum til fordybelse, væren og undersøgelse af det der rører sig lige nu – for den enkelte – og kollektivt. Undervisningen er overvejende intuitiv & dynamisk, hvilket for mig vil sige nogle gange kraftfuld – andre gange mere afdæmpet,  og dermed meget forskellig fra gang til gang. Jeg lader mig inspirere af alle former for yoga og naturligvis også af udøverne, – og underviser således ikke i én form – på én bestemt måde. Er dog primært uddannet indenfor Hatha- og Yin Yoga, – altså både en klassisk og mere ny retning. Det giver mig en fornemmelse af fundament, soliditet og dybde  –  og samtidig ved jeg også, at jeg kun har set toppen af isbjerget…

Rejsen slutter aldrig…cropped-cropped-IMG_41711.jpg

    

“Out beyond ideas of wrong-doing and right-doing there is a field,

– I’ll meet you there”…

                                 – Rumi