Hvem er jeg ?

Mit navn er Susanne Clausen Riis – og jeg er indehaver af “Balancekunst” – et ‘drømmeprojekt’ med fokus på velvære for krop for sjæl.

Mange hektiske år som lærer i Folkeskolen førte nemlig noget helt nyt med sig, – og det var først og fremmest behovet for at stoppe op og genoverveje, hvor jeg var på vej hen…

Her kom først Yoga og siden TRE til at spille en meget væsentlig rolle, – og jeg er taknemmelig over, at jeg i dag har mulighed for at dele nogle af disse erfaringer og give forskellige redskaber og undersøgelsesmuligheder videre.

Jeg har nu i godt 4 år haft mit kropsligt orienterede undervisningsvirke her i ”Balancekunst” – et lyst og rummeligt sted på den landlige hjemadresse i Ulbølle/ V.Skerninge. Og jeg glæder mig dagligt over at opleve hvordan fænomenet ’balancekunst’ udleves og til stadighed udvikles – netop her og sammen med dem der kommer her.

Som noget nyt vil der fremover også være Yin Yoga og Stress-Coaching  på programmet – OG jeg er bestemt også glad for at komme ud og undervise andre steder 😉

Begrebet  balancekunst er for mig at se evnen til at kunne favne over tilværelsens mange aspekter – på en nogenlunde afbalanceret måde – således at livet kan nydes og leves i fredsommelighed – også når det ikke føles så fredfyldt. Netop denne ”kunstart” er blevet meget essentiel for mig, og idet jeg oplever at kontakt til kroppen kan være behjælpelig med denne afbalancering – er det den proces jeg som underviser er optaget af at dele med andre. Der er ikke noget mål og endeligt resultat her, men gode muligheder for at gå på opdagelse og undersøge hvordan ting (måske) hænger sammen.

Rejsen en gave i sig selv…

“Lykken er ikke et mål, vi når for enden af livets vej

– det er selve den måde, vi lever vores liv på”…

                                                                 – Aristoteles

Helt jordnært og privat er jeg så heldig at være godt gift og mor til 2 teenage børn. Blev i sin tid født og opvoksede på Læsø, har også boet mange år i Grønland og nu senest 15 år i det sydfynske.

“Life is a balance of holding on and letting go”…

                                                                          – Rumi

om-blue-lotus

 

 

Uddannelsesmæssig baggrund:

  • Folkeskolelærer m/fransk og billedkunst som linjefag, 1995
  • Master in “Cross-Cultural Education”, University of Alaska Fairbanks, 1999
  • Certificeret Life- og Business coach fra Manning Inspire 2006 /2014
  • NLP-uddannelse (Practitioner og Master) 2009-2011
  • Zumbainstruktør, 2010
  • Yogalærer: 2-årig uddannelse fra ART YOGA v/ Eva Ingrid Westhoff, 2011
  • Certificeret TRE level 1 instruktør, Holoworld, 2012
  • Certificeret TRE level 2 instruktør, Holoworld, 2013 (nu kaldet TRE-provider, 2015)
  • Certificeret Mindfulness practitioner, Mindfulness Akademiet, 2014
  • Certificeret Mindfulness advanced practitioner, Mindfulness Akademiet, 2015
  • Certificeret i Eagala-metoden, 2015
  • Certificeret Stress-coach v/ Bjarne Toftegård, Forebyg Stress Aps, 2015
  • Yin Yoga overbygningsuddannelse, Sattva Yoga, 2015